Hvorfor konkurrenceret? - forebyggelse fremfor helbredelse

Der kan være mange grunde til ikke at være begejstret for konkurrenceret. Langt de fleste virksomheder og personer vil gerne overholde reglerne, men reglerne kan fremstå som komplicerede og diffuse - og ikke mindst besværlige.

For at gøre ondt værre kendetegnes konkurrenceretten ved nogle meget alvorlige konsekvenser for de virksomheder og personer, der - bevidst eller ubevidst - kommer i karambolage med reglerne.

Konsekvenserne er bl.a. meget markante straffe, negativ omtale og imagetab samt stort internt og eksternt ressourceforbrug. Derudover er det at være omdrejningspunktet for en konkurrencesag særdeles ubehageligt for de involverede personer.

Overtrædelser af konkurrencereglerne kan ske på forskellige måder, men blandt de mere fremtrædende er kartelaktiviteter, bindende videresalgspriser, andre ulovlige begrænsninger pålagt forhandlere samt dominerende virksomheders misbrug af stærk position.

Ikke blot store virksomheder er eksponeret for konkurrencereglerne, og i Danmark har været en række sager, hvor også ganske små virksomheder er blevet pålagt alvorlige sanktioner.

Grundtanken bag konkurrenceloven.dk er, at stort set alle virksomheder og personer ønsker at overholde konkurrencereglerne, og til dette formål udbydes en række metoder, der på overskuelig og meget effektiv måde eliminerer eller kraftigt mindsker risikoen for overtrædelser.

Træning i konkurrencereglerne er forbundet med et vist ressource- og tidsforbrug hos virksomheden og dens medarbejdere, men dette i en udstrækning, der er forsvindende lille i forhold til den belastning en konkurrencesag medfører.

Træning i konkurrencereglerne signalerer ikke at virksomheden har problemer med reglerne - tværtimod understreger træning, at virksomheden tager reglerne seriøst.

På hjemmesiden præsenteres en række konkrete metoder, og derudover kan andre skræddersyede løsninger naturligvis også leveres.

For en nærmere drøftelse af mulighederne kan advokat Thomas Klausen naturligvis altid kontaktes helt uforpligtende på telefon 50 20 50 10 eller pr. email til tk@thomasklausen.dk. Enhver henvendelse behandles selvsagt fuldt fortroligt.